5.1.17

Lammeøre Stachys byzantina 'Silver Carpet'

En ny staude i haven. Den er plantet tidlig efterår i et bed der er meget sandet og tørt, hvor der ikke kan gro så meget andet end tørketålende planter.


’Silver Carpet’ sætter ikke så mange blomsterspir, men breder sig i et fint gråt loddent tæppe.



Planten virker ualmindelig livskraftig, og har ikke tænkt sig at sove vintersøvn, med mindre vi får en masse sne her i starten af det nye år. Jeg er lidt i tvivl om jeg ønsker snevejr eller ikke!

3.1.17

En gammel Digitalis

I marts sidste år skrev jeg om Digitalis, som overvintrede fra 2015 til 2016. HER
Samme digitalis ser ud til at tage endnu et år. Lige nu ser den nemlig sådan ud.


Hvis den kommer i blomst er det tredje år, og så kan jeg sige at den har levet i 4 år.
Første år fra frøsåning, for her efter at blomstrer tre somre i træk, hvis en barsk vinter i kommende 2017, ikke tager den med sig til ’de evige jagtmarker’. Interessant!!



Her er det en helt frisk Digitalis  - dvs. den har sået sig selv i sensommeren 2016. Det er altid spændende at se hvilke farver de nye vil blomstrer med.

29.12.16

Nicandra physaloides - Kantbæger

Resterne fra sommerens frodighed kan nydes her i de kolde måneder, og give skulpturelle oplevelser.


Her er det frugterne af Kantbæger, som jeg med vilje har ladet stå. Frøene vil spredes i haven, og så er der også lidt til fuglene.



Kantbæger er helt fantastisk smuk med den himmelblå farve, og senere de grønne frugter med mørke skygger.



Jeg drømmer selvfølgelig om beplantede bede, men også om en have hvor forskellige et og to årige blomster sår sig selv og kommer igen og igen uden at jeg skal gøre meget andet end sørge for at de får lov til at sætte frø og sprede sig.
Fortsat dejlig juleuge.

26.12.16

Lunaria annua

Det er godt at strække benene lidt efter nogle dejlige timer ved julebordet. Jeg tjekker lige et par planter, og får lidt frisk luft på min have runde.


Her er det Lunaria Annua Variegata som jeg har sået og plantet ud sidst på sommeren. Man kan lige nøjagtigt ane det brogede i bladene. Det sætter gang i mine forventninger og drømme om det kommende forår.




I maj måned - kan jeg nyde den flotte hvide blomstring. Jeg har sået og plantet mange, så jeg kan plukke ind til buketter - og hvor jeg altså glæder mig.


Når lunaria er afblomstret, vil jeg tage frø, og sprede dem i hele haven, så jeg ikke skal frøså den mere,

23.12.16

Bregne bed

Vi har knoklet på Gl. Byvej i efteråret. Men der er lang vej inden inden jeg kan åbne op for gæster i en frodig have.
Foran huset er der et område hvor Bregner har fået lov til at brede sig. Og jeg har længe skulle tage mod til mig, og få dem fjernet for de er nemlige ikke så nemme at komme af med.


Ikke fordi jeg har noget imod bregner, men de høre hjemme et helt andet sted end foran et hus, hvor de alligevel ikke trives, fordi der er for tørt i højsommeren. Og så dækker de for kældervinduet, og lukke lyset ude.


Vi tog en gammeldags hakke og gik i krig. Efter 1,5 timer var det overstået, og meget nemmere end jeg havde forestillet mig. Bregnerne var i dvale, så de gjorde ingen modstand, og kunne nemt vippes op af jorden.


Sikke en befrielse. Og nu har jeg endnu et bed at beplante. Hvad og hvordan, har jeg nogle måneder til at planlægge. Men først skal der pudses vindue, og lukkes lys ind.

Men nu er det snart juleaften, og så holdes der en lille pause i have arbejdet. Hvis det milde vejr fortsætter, så er jeg i haven nogle timer i juledagene.

I ønskes alle en rigtig glædelig jul, med masser af hygge og dejlig mad.


14.12.16

Find mindst 5 fejl i dette blog indlæg.

Og her mener jeg ikke stavefejl, for dem er der sikkert flere end 5 af!

I dag d. 14.12.2016 er det en fantastisk lun dag. Fuglene synger om kap, og jeg kommer i forårshumør.
Som tak for den skønne kvideren, kvitter jeg med en lille madkurv for det gode selskab og de opløftende toner. 




























Den gamle lygte er et loppefund, hvor glasset ikke eksistere mere. Den har tjent som havepynt, men nu kommer den op i blomme træet, fyldt med en blanding af fugle foder. Den må bare op i højden, for vi har en en fantastisk og dygtig lille jæger her i huset, vores kat Maisy. Hun elsker nemlig også fugle, men af helt andre årsager end vi gør. 



























Jeg er begyndt at grave bede, og drømme mig væk til forår og sommer, som ikke ligger så langt ude i fremtiden, hvis man skulle tro på det vejr vi har haft her på Fyn i dag.


























De første planter har indtaget det nygravede bed. Lunaria (Judas Penge), som havde sået sig et uheldigt sted, blev flyttet, og de kan nu nydes i fuld flor fra køkkenvinduet, om ikke så mange uger



































Under min forårsgravningen, fandt jeg denne lille selv-såede buskbom. Den fik sin egen lille potte, og så kan den gro videre - eller lade være.

Præmien for at finde minimum 5 fejl, er fornøjelsen ved at læse om noget opløftende her midt i juleræset. Det kan jo være tiltrængt - ikke sandt?

Fortsat rigtig god juleuge.

11.6.16

Erysimum 'Constant Cheer'

Jeg er forelsket!

Denne fantastiske staude gyldenlak, som blomstrer og blomstre, med de smukkeste farver og den skønneste duft.


























Der skal forsøges stiklinger og frø-tagning om ikke så længe!

Sorten er vinterhårdfør hvis den står i tør og veldrænet jord.



























Og så er den vintergrøn!