30.8.12

Geranier som bunddække. Sandt eller falsk?

Mod skvalderkål.........SANDT!
Jeg har testet det.
Sidste år var der en artikel i Alt om haven om emnet, og jeg indrømmer at jeg rynkede lidt på næsen, og besluttede at teste om det nu også var sandt.



På dette tidspunkt af året ser der sådan ud ved min hæk, og hvert forår graver jeg skvalderkål op - som kommer igen og igen.
I september sidste år gravede jeg endnu engang skvalderkål op og plantede herefter små frøsåede Geranium Phaeum meget tæt, uden dog rigtigt at tro på projektet. I det tidlige forår blev der luget igen - for at følge det til dørs jeg havde sat igang!
I år ser der sådan ud.


Der er lukket af for skvalderkålen :0)



Lidt kombination med bladene gør ingen skade.



Nu mangler jeg så bare at grave de resterende 30 meter ++ og så er projektet færdigt :O)



33 kommentarer:

  1. Jeps, jeg har også testet det og det virker. Jeg har både brugt G. Phaeum og G. Macrorrhizum og begge er vældig effektive. Men andre gode, robuste, hurtigtvoksende stauder kan også bruges. Jeg har en "håbløs" rabat på ca. 25*2 meter ud til en sti, hvor jeg meter for meter planter til med overskuddet fra haven. Og her er der, udover storkenæb, løvefod, pileurt og dagliljer.
    Det er meget sjovere at bekæmpe skvalderkål på den måde. .o)
    Mange hilsner

    Trine

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for opbakningen ;O) og inspirationen. Jeg har både Pileurt og løvefod. Dem havde jeg slet ikke tænkt på som en mulighed.....jeg løber i haven og begynder at grave og planter :O)

      Slet
  2. Det skal helt sikkert afprøves i mit skovbed. Desuden er phaeumbladene tit meget flotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte.
      jeg vil anbefale phaeum og sikkert også Macrorrhizum som Trine skriver. Jeg har testet oxonianum, men den er ikke så dækkende som ovenstående.

      Slet
  3. Se Susanne, det er jo netop min intention med alle de Garanier jeg har anskaffet mig (dels købt, og fået af den søde fru Høneballe) ;-D
    Orker bare ikke bruge energi på skvalderkål, når der er så meget andet, der er meget mere spændende at beskæftige sig med. Jeg er glad for at høre og SE, at det virker. Det ser ski godt ud oven i købet :-D
    Og god arbejdslyst med de resterende 30++ meter ;-D
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have Marianne. Jeg tror det bliver meter for meter på samme måde som Trine :O)

      Se kommentar til Gitte :O)

      Slet
  4. Tak for gennemprøvningen, nu tror jeg at jeg ved hvad der skal være ved hækken over mod yndlingsnaboen.... ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt så....igang med at grave og plante Fru Friis ;O)

      Slet
  5. Jeg er så heldig, at det eneste skvalderkål jeg har er den brogede, som jeg selv har plantet. Men derfor hepper jeg alligevel for forsøget og for resultatet. Godt initiativ.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har også den brogede....i potte :O)
      Tak for 'heppet'. Det giver fart i gravningen ;O)

      Slet
  6. Fantastiskt Susanne......det tip nupper jeg lige lynhurtigt hvis der er frø at samle ind derude :0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Endelig Dorthe. Jeg går rundt og graver små selv såede op nu. Før lugede jeg dem væk!

      Slet
  7. Hej Susanne
    Det er rigtig flot. Og endnu bedre fordi det er ud mod en flisegang. Lige til at kopiere, så det gør vi. Vi har phaeum flere steder i haven og uanset hvor meget man klipper, så sår de sig altid - men pyt. De pynter meget og kan flyttes derhen hvor vi gerne vil have dem. Vil du være rar at fortælle størrelsen på dine fliser, for så tror jeg vi kopierer direkte. I håb om tilgivelse.... Hilsener fra en anonym læser.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej 'Anonym læser' :O)
      Fliserne er 40x20. Dem jeg kalder 'dame fliser' fordi selv en spinkel dame kan håndtere og lægge disse.

      Indlægget er til kopiering og inspiration. Så bare gå i krig (mod skvalderkål)

      Slet
    2. Hej igen

      Tak for det. Jeg tror jeg holder det der med dame fliser for mig selv...og går i krig mod kålen. Mange havehilsener.

      Slet
  8. Jeg har brugt Rose Claire som forsøg .....og minsandten det virker. Men nu vil jeg da fluks grapse din ide med at blande de forskellige type geranier jeg har, og netop at få den vekselvirkning de forskellige både blomster og blade giver! Så min nabo bliver forbavset til næste år, når der på min side af hækken ikke er en skvalderkål tilbage! Jubiii

    SvarSlet
  9. Ja det gør heller ikke noget! Så kan de lære det....
    Nu til noget helt andet .... jeg har lige modtaget pakken med planter i dag, og sikke mange overraskelser. Der er to af hver og nogle ekstra både frø og plante. Jeg håber alt er vinterhårdført, for det hele er plantet ud nu og vandet godt! Skøn pakke at modtage og så fin pakket ind!! Fin måde du pakker ind, så sker der ikke noget med de små planter!! Så det var en dejligt pakke at modtage i dag!

    SvarSlet
  10. Det lyder rigtigt godt Bente. Og det har stået i min have hele vinteren så mon ikke det også overlever i din (minus Pellerne.....men det ved du mere om end mig)

    SvarSlet
  11. Fantastisk Susanne :) Herligt at du har testet geranium phaeum mod skvalderkål og bevist, at det er ganske vist. Og så ser det jo bare supergodt ud med de forskellige bladtyper og -farver!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - jeg er glad for at det var SANDT når nu jeg havde lagt så meget arbejde i projektet :O)

      Slet
  12. Gode billeder.
    Tak for ideen. Nu ved jeg hvad jeg skal, når jeg skal have lavet et bed langs med læbæltet. Der er masser af skvalderkål.
    Ha´ en god dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have. Man kan jo starte med et par meter, og så arbejde sig fremad efterhånden. God fornøjelse :O)

      Slet
  13. Jeg har lige for en måned siden startet så småt med at dele nogen løvefod der var blevet for store i bedet og brugt dem til start på et nyt stykke skvalderkålsbekæmpelse - det tegner faktisk godt.
    Jeg skal straks i frø-gemmerne og finde Phaeum-frø og få dem sået, så de kan spire frem til foråret i plante-børnehaven.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har plantet Løvefod for et par dage siden og er spændt på resultatet :O)

      Slet
  14. Jeg har selv haft G. phaeum og skvalderkål samme sted i mange år, og jeg plejer at trække på det, når folk siger, at skvalderkålen bliver fortrængt i denne kombination. Jovist ser man ikke skvalderkålen ret meget, men den forsvinder altså ikke. Desværre. Den er ret tydelig igen i det tidlige forår.

    Løvefod er også god, som Berit nævner.

    Kh. Marlene

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt enig Marlene.
      Der skal luges i foråret - evt også i efteråret når bladene på Geranierne er ved at visne væk. Bladene dækker i løbet af sommeren, men skvalderkålen forsvinder ikke.
      Jeg glæder mig over at jeg kun skal luge et par gange og ikke sommeren igennem :O)Skvalderkål burde hedde 'Evighedskål'!!

      Slet
    2. Evighedskål - ja, det var et godt navn!

      Du har ret i, at der ikke skal luges så meget. Jeg luger også kun forår og efterår, hvor jeg har denne kombination. Nu ligner bedet godt nok også noget, der er løgn - det bliver en smule forsømt ;-)

      Kh. Marlene

      Slet
  15. Tak fordi du har overbevist mig. Jeg har også et læhegn, hvor der vokser skvalderkål. Jeg er stadig ikke blevet så sur, at jeg har fået det udryddet, men hvis storkenæb virkelig kan vinde over skvalderkålen, så skal jeg da vist i gang med at plante:-)

    SvarSlet
  16. Det var dog dejligt at det fosøg faktisk virker både for dig og os andre. Granium phaum er noget kønnere end skvalderkål det kan vi godt blive enige om :)

    SvarSlet