Sider

10.3.18

Franske Anemoner


Sidste år svingede jeg forbi ALDI fordi de havde nogle gode have-vinter-støvler på tilbud.
 I en rodekasse med løg og knolde fandt jeg knolde af Franske Anemoner til en skaldet 20´er. Der var 70 knolde i posen, så jeg snuppede to poser. Altså 140 knolde! Ikke alle knolde spirede, og jeg havde heller ikke plads til så mange. Der røg nogle stykker i komposten.


Jeg har forsøgt mig med Franske Anemoner før, men det er der ikke kommet meget ud af, og nu ved jeg hvorfor. Jeg fandt nogle vejledninger på nettet som jeg fulgte:

Jeg startede sidst i marts. Måske kan man gøre det før dette tidspunkt? Knoldene blev lagt i lunken vand i et lille døgn. Jeg rodede lidt i vandet nogle gange for at ilte knoldene. De knolde som ikke svulmede op til dobbelt størrelse, blev kasseret. Knoldene blev lagt tæt i pottejord i kasser, til forspiring i koldt drivhus.


Kassen blev tjekket efter et par uger, og de havde udviklet et fint net af rødder. Der var bare lige dét at jeg havde vendt samtlige knolde på hovedet, så spirene vendte op ad, og den begyndende bladmasse var på vej ned i bunden af kassen. Heldigvis opdagede jeg det så tidligt at der ikke skete nogen skade.

Jeg har en mistanke om at det ikke er første gang jeg har lavet det nummer, for andre år hvor jeg har forsøgt mig med knolde af franske Anemoner er der ikke sket noget som helst. Jeg har ikke lagt knoldene i blød, jeg har plantet direkte i krukker, og sandsynligvis har jeg også vendt dem forkert!


Når knoldene lægges skal den spidse ende vende ned, og den buede/flade op. Det er nemmere at se, hvad der er op og hvad der er ned, når knoldene har ligget i vand. Hvis du vælger ovenstående metode, og du har vendt op som ned og omvendt, er det ingen ulykke. Du opdager det når du begynder at plante de spirende knolde!

De spirende knolde blev plantet i individuelle potter og udviklede sig til de fineste planter i løbet af april måned.
I maj blev de plantet ud i bedene. Jeg havde et væld at blå og pink blomster fra først i juni til helt hen midt i august.


Jeg gravede mine knolde op i efteråret, så jeg skal snart i gang med ovenstående procedure igen, bort set fra et par planter i potter som jeg gravede ned i drivhusjorden. De har stået hele vinteren med grønne blade. Hvornår de vil starte blomstringen bliver spændende at se.


Om det er nødvendigt at grave knoldene op ved jeg faktisk ikke. Har du erfaring med overvintrede knolde i haven, så høre jeg gerne om det.

Høst af anemoner til vaser er inden blomsten har foldet sig helt ud, og har fået besøg af insekter.

Jeg krydser fingre for at du finder knolde af Franske Anemoner et eller andet sted der ude, for når det lykkes, er det en fantastisk plante der giver mange smukke blomster i et par måneder.

Kh Susanne.

15 kommentarer:

  1. Hej Susanne!
    De er meget smukke de franske anemoner.Jeg får lyst til at prøve at dyrke dem.Som i tidligere indlæg fra dig er der en fyldestgørende vejledning.Det er altid spændende læsning!
    God lørdag!
    Mvh Lise

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lise. Skønt at du kan bruge vejledningen, og har lyst til at forsøge med Fr Anemoner. God fornøjelse.

      kh. Susanne

      Slet
  2. Jeg har aldrig tænkt over at man kunne forspire franske anemoner, egentlig underligt for det er en fremragende ide. Jeg tror ikke jeg tænkte over retningen på knoldene og vidste ikke at den spidse ende skal nedad - tak for info :-)
    Jeg lagde 10 knolde i mit staudebed for mange år siden, de kom igen, men jeg husker ikke hvor mange og i hvor mange år, dog dukker der stadig en enkelt op hvert år og jeg bliver så glad, når jeg ser den.
    Lige nu nyder jeg synet af en buket franske anemoner i min stue og nu får jeg lyst til at proppe nogle knolde i noget jord :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth.
      ved forspiring er du sikker på at plante knolde der vil udvikle blomster. Og de er bare så fine, og giver så mange blomster, især hvis du plukker :)
      Jeg har iøvrigt lige opdaget et par 'spirende' FR. Anemoner i en krukke, som jeg ikke fik taget op, så mon ikke de alligevel kan overleve vinteren uden at blive taget op??

      kh. Susanne

      Slet
  3. Hej Susanne, tak for et inspirerende indlæg. Jeg har haft nogle få franske anemoner i mit blå bed, men har klart mod på at prøve at finde knolde til at prøve din gennemtestede metode - for franske anemonen er altså bare for forførende til at undvære i haven :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak Ulla :)
      Hvis ikke du skulle dyrke Fr. Anemoner hvem skulle så?? ;)
      Jeg var så glædeligt overrasket sidste år, og er igang med at forspire knolde igen i år.

      kh. Susanne

      Slet
  4. Hej Susanne

    Jeg nyder dine indlæg med diverse blomster, dejligt med god beskrivelse af planterne til inspiration.

    Jeg plejer at købe knolde af fransk anemone om efteråret når man kan købe dem til få Kr. De bliver plantet med det samme og spirer nogen gange allerede i november! De klarer frosten og vintervejret fint, holder bare pause til lyset og det lunere vejr vender tilbage. I februar kiggede de første op i år, de kommer nu for tredje år i træk, sidste år blomstrede de lige så rigt som første år. Så jeg har ikke lang erfaring med dem, men udgiften taget i betragtning har de gjort det godt. Dog har jeg lært at jeg helst vil sætte dem lidt inde i bedet eller blandt sene stauder. De forsvinder nemlig hos mig hen på sæsonen og efterlader ellers kedelige huller med bar jord.

    Mvh. Gitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte.
      Mange tak for endnu mere viden omkring de smukke blomster.
      Med din erfaring har jeg en ide om at kunne forspire sent efterår, og tidligt efterår, og på den måde strække blomstrings perioden.Mange tak for deling af din erfaring.

      kh. Susanne

      Slet
  5. Tak for vejledningen. Jeg elsker franske anemoner og har flere gange forsøgt mig med meget lidt udbytte. Jeg har ikke lagt knoldene i vand, jeg har forspiret i individuelle potter og har helt sikkert også vendt nogle af knoldene på hovedet. Din vejledning giver mig fornyet tro på jeg kan få det til at lykkes.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var dejligt at høre Ulla.
      Held og lykke med dine knolde :)
      kh. Susanne

      Slet
  6. Jeg har fire franske anrmoane der kommer igen i mine staudebede år efter åe, de blomstrer ofte sidst på vinteren i februar/marts, men de får slet ikke lange nok stilke til at indgå i buketter. I år prøver jeg for første gang at dyrke dem med forkultivering - tak for din fine guide, jeg tror da jeg skal en tur ud at vende mine om ;-) mvh Liv

    SvarSlet
  7. yumaidar - du poster ligegyldige spamsider - nok til at få kliks-indtægter, ik ?

    SvarSlet
  8. พบกับเว็บสล็อตดีที่สุด รวม ค่ายเกมสล็อต สนุกกับเกมสล็อตได้ไม่รู้จบ เล่นสนุกแบบจุใจ ไม่มีเบื่อ มีให้คุณได้เลือกเล่นมากมายมากกว่า 200 เกม
    สล็อตแตกง่าย เกมสล็อตออนไลน์ เกมเดิมพันออนไลน์ยอดฮิตที่ได้รับความนิยม มีให้คุณได้เลือกเล่นมากมายมากกว่า 200 เกม
    เว็บตรงสล็อต มาแรงที่สุดในยุดคนี้ สล็อตเว็บตรง มีเกมสล็อตมากมาย เป็นที่นิยมอย่างมากในหมู่ผู้เล่นที่ชื่นชอบเล่น สล็อตเว็บตรง 2022

    SvarSlet
  9. pg auto เครดิต ฟรี ถูกใจคิดโปรโมชั่นดีๆมาเพื่อลูกค้าที่น่ารักน่าเอ็น PGSLOT ดูของพวกเราเสมอ บทนี้พวกเราจะมากล่าวถึงหัวข้อการแจกเครดิตฟรีแบบไม่ต้องฝากเลยแม้กระทั้งบาทเดียว

    SvarSlet