6.12.11

Lav din egen potpourri

Lige nu er det ”hule genet” der hersker – arven fra mine forfædre måske?
Jeg kan ikke piske mig selv til at tage alt det tøj på der skal til for at komme i haven. Det er jo mørkt allerede kl. 14.00 om eftermiddagen, bort set fra de 20-30 minutter solen lige er fremme over middag. Jeg fortæller mig selv, at jeg holder en lille og velfortjent havepause, og pusler med andre ting inden døre.


Jeg er glad for at jeg er lidt af en ”samler”. Ud over at plukke til buketter, og samle frø, plukker jeg også kronblade af forskellige blomster, som jeg tørrer, og laver potpourri af.
Lavendel, Roser, Morgenfrue og Regnfang er gode fordi de dufter. Kornblomster fordi de beholder de smukke farver i op til flere år. Derudover kan man tilføre forskellige velduftende og tørrede krydderurter. Rosmarin, karrypante, forskellige mynter, Salvie, Citronverbena o.l.
Jeg blander kronblade og krydderurter og bruger dem i lysestager, glas og skåle. Det ser rigtig hyggeligt ud i de mørke vinter måneder. Pirrer man lidt i blandingen spredes den dejlige duft ud i rummet og minder mig lidt om sommer som snart kommer tilbage.
 
Har du ikke samlet i år, så husk det næste år. Sådan en blanding er også en god julegave, værtindegave m.m. til hende/ham der har alt J
Hvis du absolut vil have duft af gran, kanel, vanilje, appelsin, andesteg, flæskesteg, rødkål og hvad der nu høre til misbruget ud i sanseoplevelserne her i julemåneden, kan du jo bruge ovenstående til at dulme dine abstinenser med når julen er vel overstået – hihi….

5 kommentarer:

  1. Spændende idé, tak for tippet. Det ser rigtig smukt ud.

    SvarSlet
  2. Nu skete det igen - jeg sidder her og ler højt - helt alene i stuen. Det var lige din bemærkning om misbrug af sanserne med juleduftene der bragte grinet frem. Er man lidt mørke-depri, så skal man bare begive sig ud i haveblogland og blive i godt humør igen :o)

    SvarSlet
  3. Hej Høneballe. Glad for at du syntes det er brugbart.

    Berit; Sådan....vi skal andet end julefræse. Det vå gerne være sjovt at leve ;O)

    SvarSlet
  4. Lyder spændende.
    Smukke billeder.
    Tak for kigget.

    SvarSlet
  5. Landbohaven; Tak for kommentar :O)

    SvarSlet