9.11.15

Haven der angriber bagfra på Gl. Byvej



Bladene falder, og min energi går samme vej.

Måske nogle har hørt det allerede. Jeg er rykket til Midt Fyn, hvor jeg har slået mig ned hos min kæreste. Lige nu står jeg i mit arbejdsværelse og kigger ud over den have jeg skal i gang med. Jeg har smågravet og anlagt lidt bede i foråret og sommeren, plantet og flyttet gevækster. Der er lang vej, og det er en kæmpe udfordring med en stor tilgroet have!

Min kæreste mener at haven er noget der angriber ham bag fra!





På et stykke papir ved siden af mig ligger der en lang liste over have relaterede gøremål. Det kan virke overvældende midt i efteråret hvor det er vådt, sjasket og ind imellem koldt, og energien er dalende!

November 2014



Midt i det hele minder jeg mig selv om at det ikke er resultat, men rejsen - processen der er målet. Og her er det godt med lidt billeder så jeg husker før og efter :)

November 2014 Havde jeg en ide om at anlægge et hurtigt område med blomster og grønt her, for at vi kunne nyde en smule af noget der senere skal brede sig på ca. 1800 kvm.




Juli 2015
Det kom til at se sådan ud.




En dag i november 2015 ser der sådan ud, og kæresten har indset at haven faktisk kan angribes forfra.
Hvordan mon der ser ud i 2016??



16 kommentarer:

  1. Altid godt med FØR, UNDER og EFTER billeder til at minde en om at der faktisk kan ske rigtigt meget på kort tid :-)
    God fornøjelse med planerne - hilsen Henrik Havehjerne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Henrik.
      Der er faktisk sket meget på kort tid. Men ind i mellem har jeg for meget fokus på alt det som skal ske ude i fremtide. Jeg gør et forsøg på at fryde mig over de små ting jeg allerede har udrettet. Derfor er det rigtig godt med billeder :)

      Slet
  2. Det tredje billede viser et fint fint havemiljø efter min mening. Sådan en våd og grå novemberdag kan selv den bedst anlagte have se rædderlig ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Så sandt Marie. Lige nu er det ikke så smukt et syn hos mig. Om sommeren ser alt bare meget bedre ud :)

      Slet
  3. Det ser allerede super ud og i 2016 er der muligheder for at du kan sætte "flere skibe i søen" :o)
    Masser af havehilsner fra Sjælland.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for ros :)
      Jeg håber sandelig at jeg når meget mere i 2016. Ideer er der masser af ;)

      Slet
  4. Det skal du nok få skik på og du har klart også rykket kæresten, det er flot. Det er dit bed med blomster og grønt også, men jeg kan sagtens sætte mig ind i hvordan du har det når du kikker ud på haven i november... det er du så ikke alene om;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - kæresten måtte til kiropraktor efter en weekend i haven med mig, men han skal nu nok komme i have-form ;)
      Jeg plejer jo at lukke haven ned i november - kolonihaven, og så skal jeg ikke spekulere mere på det, kun drømme. Det er lidt anderledes når alt det ugjorte skriger på mig hver gang jeg kigger ud af vinduet!! Det skal jeg lige vænne mig til :)

      Slet
  5. Om den angriber forfra eller bagfra er vel "et fedt", når bare det går fremad. Og det ser det bestemt ud til at gøre hos dig. Spændende med den nye have og dens udfordringer. Tag nu mange billeder så vi kan følge med undervejs. :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mnnnja - Jette. Bagfra er man jo skrøbelig og for det meste kan man stikke af. Forfra går man til modangreb - og det rykker ;)
      Jeg tager masser af billeder, og skal helt sikkert fortælle 'så ørene falder af '. :)

      Slet
  6. Det går tydelig vis fremad, spændende er det helt sikkert også, men måske ikke lige nu i det grå efterår. 1800 m2 er en gave til en havenørd, stille og roligt vokser den til det, du gerne vil have, det er jeg sikker på.
    God arbejdslyst

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din optimisme Lisbeth. Det er en fantastisk følelse at gå en tur i en vild og 'jomfruelig' have og drømme om alle de blomster og buske jeg vil plante. Men jeg kan også se det store arbejde der ligger forude. Det er ganske enkelt et langtidsprojekt, og det bliver sjovt :)

      Slet
  7. Tillykke med din nye bopæl og store have, det er en stor udfordring, men du har jo gedigen erfaring og stort gåpåmod, og planer, ikke mindst - så det skal nok gå. Der er jo allerede sket meget i 2015. Et eller andet sted ønsker jeg mig også meget mere haveplads, så det bliver spændende at følge dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have min egen lille Anemone :)
      Jo - mange omvæltninger og store planer er vist overskrifterne for 2015 og 2016.
      Det glæder mig at du har lyst til at følge med :)

      Slet
  8. Jeg er sikker på der kommer til at ske masser af gode ting og sager i din nye have i løbet af 2016. Du er da allerede nået langt.
    Som flere andre siger, så HUSK at tage billeder....intet narrer end bedre end ens egen hukommelse. Derfor er billeder så god en ting til at minde en selv om HVOR meget man faktisk har nået.
    Glæder mig til at følge udviklingen af haven.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er planen Esther. Her er ikke mange planter endnu, og dem kan jeg ikke leve uden. Så der vil helt sikkert blive plantet flere stauder....og det er da en start :)

      Slet