23.10.12

Frost på vej. Pelargonierne skal ind.


Nu skal det gå lidt stærkt for der er lovet frost sidst på ugen.
Jeg har en lille samling af Pelargonier som skal ind, og det volder mig kvaler hvert år, for jeg har ikke andre steder at opbevare dem end i mine vinduskarme!

Dronning Ingrid

Jeg plejer at tage dem ind her i løbet af oktober/november, lade dem tørre lidt ud, og så skære jeg dem kraftigt tilbage. De fleste Pelargonie nørder skære først deres tilbage i februar. Det rygtes nemlig i de kredse at, man på den måde får flottere blomstring ud i foråret (?) Der skulle gå ca. 90 dage fra tilbageskæring indtil ny blomstring. 

Jewel

I år har jeg været lidt drastisk. Nogle af mine planter er nemlig blevet alt for store. Jeg har simpelthen taget konsekvensen ... skåret et par stiklinge, og smidt moderplanten på komposten. Det gjorde lidt ondt, men stiklingene bliver jo også fine og store igen i løbet af et par år. Nu har jeg et par problemer ’mindre’.


Plum Rambler



Petals

Denne engelske pelargonie - vist neden for  - er ikke aktuel mere. Jeg mistede den sidste vinter. Den har jeg virkelig savnet. Måske kan I se hvorfor? 



Jeg fik den til at overleve en vinter og året efter blev den imponerende stor og fik et væld af blomster. 


Måske var det fordi den fik en håndfuld økologisk hønsegødning at leve på, og en gammel gryde som underskål, og vandede den nede fra? Den skal jeg se om jeg kan ’støve’ op igen.


Disse fine ’peller’ har jeg fra BenteDe er ikke så stor endnu, så de får lov at leve videre som de er.



Master Piece

Atomic Snowflake
Her er er resterne af mine ’gamle’ Pelargonier. Nogle gange slår de rødder i vand, og andre gange planter jeg direkte i priklejord. Begge metoder fungere fint.






15 kommentarer:

  1. Uha jeg under dig virkelig at have et sted, hvor du kan opbevare din pelargonier. Den engelske er da også vanvittig smuk, så den kan jeg godt forstå, du savner.
    Du skal da have sådan en lille plantetrappe, som ikke fylder alverden, men hvor din pelargonier kan stå i stuen vinteren over. Smart med at tage stiklinger, når man bare ikke har plads til de store!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente.

      Det kunne være en ide med en trappe. De står i mit soveværelse hvor der ikke er så varmt. Et år jeg havde dem i stuen blev de ranglede fordi jeg har fuld tryk på varmen i vinteren. Det går vist ikke!

      Atomic Snowflake fra dig, har vokset sig stor. Den er også klippet tilbage. Jeg har bare ikke fået taget et godt billede

      Slet
    2. Ja Atomic er der også krudt i hos mig, den har jeg snart foræret til mange. Så de 60,- kr. var godt givet ud!
      Jeg har googlet blomstertrapper og fundet nogle fine eksempler, ved ikke om du kan se den nederste, dog.
      http://tingtilhaven.dk/tag/blomstertrappe/
      Users/John/Desktop/blomstertrappe.jpg

      Slet
  2. Hvor er de smukke. Jeg er vild med Plum Rambler, den er godt nok smuk. Den anden minder om en jeg har, men tror desværre ikke helt det er den. De må da leve godt hos dig, så stor og flotte de er.

    Det var en god idé Bente kom med - den trappe. Det kan jo også bruges til alle andre planter man skal have til at overvintre.

    Mange havehilsner
    Lise Lotte

    SvarSlet
  3. Hej Lise Lotte.
    Plum Rambler er rigtig køn med rosen lignende blomster. Da jeg klippede tilbage tænkte jeg på at andre kunne have glæde af stiklingerne, men det er lidt svært at håndtere i situationen. Næste gang skal jeg nok huske på dig ;O)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Susanne - det er da sødt af dig.

      Kh Lise Lotte

      Slet
  4. Svært at være ´hård´ ved så fine planter. Jeg har også været ´dygtig´ og kasseret i år (jeg har mest dronning ingrid).

    Skønne billeder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det skær lidt i hjertet, og beslutningen skal være hurtig inden man fortryder :O)

      Slet
  5. Sikken fin blog du har - tak jeg måtte kik med.
    Fortsat god vind.
    Hilsen Grethe

    SvarSlet
  6. Den er utrolig lækker, den engelske pelagonie - den kan jeg godt forstå, du gerne vil have fingre i igen!

    Jeg skal slet ikke begynde at samle på pelagonier, netop fordi vinteropbevaringen er et problem. Men der er mange fine, og i princippet kunne man jo bare nyde dem hen over sommeren og anskaffe sig nogle nye året efter.

    Jeg har et par Dronning Ingrid, som jeg har haft siden 2002, hvor jeg fik min førte have. Der er lidt hyggeligt, at de har fulgt mig i 10 år nu :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lotte.
      Min beslutning om IKKE at samle på peller - af samme grund som du nævner - holder ikke, for hvert år har jeg alligevel planter jeg ikke nænner at lade frosten tage!Så jeg ligger vel som jeg selv har redt.....i et soveværelse fyldt med pelargonier og små stiklinger ;O)

      Slet
    2. haha, det kan jeg godt sætte mig ind i ;-) Nope, jeg skal ikke begynde på at samle på "peller"!

      Slet
  7. Super artikel om pelargonier som jeg også er helt vilde med! Fin blok i det hele taget, den vil jeg gerne følge :)
    Hilsen Alice

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have - og velkommen som fast læser :O)

      Slet