Sider

11.11.12

Mosegrise og Romersk Kamille


Jeg plages af mosegrise. De pløjer sig igennem mine bede. Laver gange og huller. Det er kilde til stor irritation, for om sommeren skaber det uorden og kaos. Når jeg vander klasker deres gange sammen og ind imellem forsvinder planterne ned i store huller.
Sidste år opdagede jeg at de ikke havde besøgt bedet med hvidløg!! Jeg har en mistanke om at de ikke kan lide lugten, så jeg laver en test.

Ud over de hvidløg jeg skal bruge til madlavning og opformering, planter jeg hvidløg ud i de bede hvor ’trafikken’ er værst. Rema 1000 hvidløg er gode til mit forsøg. J



Jeg har spraymalet grenstykker, for at vide hvor fedene er sat, da jeg som regelen graver op og potter til plantemarked i foråret.



Og så bliver der proppet hvidløgsfed, markeret med spraymalede grene over alt hvor det er muligt. Hvilken virkning det har vil vise sig til foråret. Jeg håber på at det vil hjælpe.



Her i efteråret nyder jeg de forskellige bundække planter, som træder frem og dækker jorden nu hvor de forskellige stauder er gået i dvale. 
En der er værd at nævne er Fyldt Romersk Kamille. Den er næsten stedese grøn og meget vinter hårdfør, og så dufter både løv og blomster helt fantastisk.


Jeg plantede et par rækker ud i august foran en bænk. Den har på nuværende tidspunkt bredt sig som et ’gulv-tæppe’. Til foråret vil den være helt tæt, og jeg kan sidde på bænken med bare tæer – vippe lidt med fødderne, og få både zone og duft terapi på samme tid J. Den tanke gør mig glad her i det sjaskede og våde efterår.


19 kommentarer:

  1. Jeg er også plaget af muldvarpe og mosegrise, så jeg føler med dig, og håber dine anstrengelser virker.

    Den fyldte kamille, ser skøn ud. Den må på min ønskeseddel til foråret, sammen med æblemynten, som vi talte om tidligere.

    Ha´ en god uge.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Hanne.
      Jeg kan godt se at du skal bruge mange hvidløg, hvis du skal jage Mosegrise væk hos dig ;O)

      Led efter mig på plantemarked næste år. Jeg plejer at have den Romerske Kamille med.

      Slet
    2. Hov....det stemmer jo ikke overens med det jeg skrev til Ulla J. Rygtet har nemlig fortalt mig at Mosegrise og Mulvarper ikke hærger på samme område?? Er de i hver sin ende af din 'park' eller hvordan er det lige med det?

      Slet
  2. Håber det virker, og at mosegrisene ikke kan lide lugten i bageriet! Den er smuk din fyldte kamille er den også god at plukke til vaser? Så må vi have en opfølgende artikel, når du kan se, om dine hvidløg virker!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg skal nok lave en opdatering på min erfaring med de fxxxxxxxxxMosegrise næste år ;O)

      Kamillen en helt fantastisk i buketter. Den får langstilkede blomster, og mange af dem!

      Slet
  3. Jeg er altid skeptisk over for diverse hekse-trix til bekæmpelse af dette og hint, men det lyder som om du har fat i den lange ende i forhold til dine mosegrise. Erfaringsbaserede metoder må man tage hatten af for, og det lille og enkle kneb med hvidløg lyder som en virkelig enkel og økologisk metode. Jeg håber at den virker.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rikke.
      Jeg håber på at det min observation ikke er tilfældig, Og at det vil bremse deres hærgen en smule.
      Sidste år stod jeg 30 cm. fra en af de bæster da den kom op fra et hul,for at smutte ned i et andet hul. Jeg kunne have hugget den midt over, men det kunne jeg ikke nænne!

      Slet
  4. Heldigvis har vi ikke haft mosegrise i haven indtil nu og satser på, at det fortsætter.

    Jeg har også den fyldte romerske kamille. Men den er en lille plante endnu. Mon den skal deles? eller hvordan formerer du den?

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er sikkert ikke Mosegrise i dit område. Måske er det Mulvarpernes territorie. Det siges nemlig at man ikke har begge plager samtidigt!

      Ang. Kamillen. Jeg startede med 3 bitte små planter. Året efter havde de ganget sig med mindst 10. Du graver et hjørne af dem op i foråret og deler den ved at filltre de små rosetter fra hinanden.....og så kan du tilplante hele haven hvis du vil ;O)

      Slet
  5. Hej Susanne... Der er altså noget Ole Opfinder over dig!! ;o) Glæder mig til at følge dit hvidløgsprojekt og hvor kunne det være dejligt hvis "de åd den"... mosegrisene altså!

    I min lille have huserer mosegrisene mest i den del der vender ud mod fredet område/mark. For et par vintrer siden forsvandt en LANG række perlehyacinter, jeg følte mig som tilskuer i en Anders And tegnefilm: SVUP - SVUP - SVUP... og løgene forsvandt for altid! Så jeg håber ikke at dine mosegrise også spiser så hurtigt at de end ikke opdager at det er hvidløg de har kastet sig over. ;o)

    Held og lykke med projektet og drøm nu bare videre om bare tæer i kamille, det lyder hyggeligt :o)

    SvarSlet
  6. Åh ja Jette - der er også mange 'hovsa løsninger' ;O)
    Jeg håber at de ikke kan lide lugten, men tager de en bid må de vel lige som vi andre 'sove alene' og så kommer der måske ikke så meget afkom ud af deres fornøjelse ;O)

    Som du nok har regnet ud skal jeg ikke nyde noget af at investere i dyre blomsterløg som ender i Mosegrisenes maver!!

    SvarSlet
    Svar
    1. he-he... du har en pointe med samleveren... :D Var det måske også en mulighed med Kinapurløg? De lugter også både over og under jorden, og så kvitterer de med søde skærmblomster. Blot en tanke, det er jo dem jeg bruger til at afskrække bladlus blandt roserne. :o)

      Slet
    2. Du rammer noget interessant her ;O)
      Jeg bruger nemlig også den kinesiske purløg rundt i bedene, og det kunne se ud som om at de også (grisene) går en bue uden om disse. Det skal lige 'nær-studeres lidt mere'.

      Iøvrigt har jeg fået fingrene i frø af en pink farvet-kinesisk purløg. Den er sået i foråret, og denne sommer (som er lige om hjørnet)vil vidunderet vise sig. Går det godt ville den sikkert passe fantastisk til dine roser - mon ikke? ;O)

      Slet
    3. Lyder fantastisk... men tror du den er vinterhårdfør? Jeg har lige sat mine brogede kinapurløg (lilla blomster) ind i drivhuset og vil prøve om de kan overvintre der, - men tør ikke tage det for givet. Hvis de alle lever må vi igang med noget bytning... :)

      Slet
    4. Den skulle gerne være vinter hårdfør - så jeg er med på en bytter ;O)

      Slet
  7. Hej Susanne.
    Håber du får bugt med bæsterne.
    Hvor har du fået Romersk kamille fra? Jeg har ikke kunne finde den i de frøfirmaer jeg kender.

    Havehilsen
    Ole

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har købt den som plante.
      Har sendt dig en mail.

      Slet

  8. Hej Susanne
    Det lyder spændende det med hvidløgene, jeg har nogle højbede hvor bæsterne rigtig pløjer rundt, så her er en oplagt chance til at lave et forsøg. Jeg må hellere komme en tur i rema :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ville være rigtig godt at der var andre end mig der tester om det virker- Fortæl endelig om resultatet :O)

      Slet