Om mit første år som bæredygtig blomster dyrker. Del II.

Her under kommer anden afdeling af fortællingen om mit første år som kommerciel blomsterdyrker.

Første del kan du læse HER

Jeg fik lavet et ærtehegn 4,5 meter langt og 2 meter højt. Men efter udplantningen manglede jeg omkring 3,5 meter hegn, hvis jeg skulle plante alle de sorte jeg gerne ville dyrke, og allerede var mere end klar til udplantning. En af mine mange regnefejl. Det fiksede min gode private handy-man. Så jeg endte med 8 meter hegn til duftende Lathyrus. Set i bakspejlet - helt overdrevet mange. I mellem os - Lathyrus er ikke så populære hos blomsterbindere i Danmark - altså dem jeg er stødt på! De første forspirede planter kom på friland i starten af maj. Hvor skønt, projektet var endelig godt på vej.

To dage efter udplantningen varslede de frost! Jeg satte nogle buer over bedet og herefter nogle slidte dynbetræk overbuerne, for fiberdug er ikke nok til sommerblomster, når der er lovet ned til 3-4 minus grader! Og sådan gik der flere dage og nætter. På med dynebetræk og af med dynebetræk. Et sandt forårs mareridt.

Frøsåningen på friland trak ligeledes ud. Vi havde det koldeste forår i mands minde, og jorden var simpelthen ikke varm nok. Alt var forsinket og trak ud. Nok det værste år jeg havde valgt til at starte mit nye tiltag i. På den anden side - havde jeg vidst hvordan forår og sommer ville blive i 2017, havde jeg helt sikkert gjort det hele alligevel!

Som foråret skred frem fik jeg plantet alle bedene til, og stod med lige så mange planter tilbage som jeg ikke havde bede til. Jeg manglede helt sikkert overblik, planlægning og erfaring.

Der var ikke andet at gøre end at forsøge med at udvide og lave flere bede i takt med udplantning. Bedene foran drivhuset var fyldte, så jeg startede med samme procedure bag drivhuset. Pap på jorden og et tykt lag kompost ovenpå, flytning af jord fra det ene sted til det andet og udplantning af små sommerblomster, som jeg ikke ville gå glip af. Helt vildt stressende procedure! 

Jeg stod dog stadig med en masse planter der ikke kunne klemmes ind nogen steder. Det var helt sikkert en af de ting jeg skrev mig bag øret - opmåling og planlægning vil formindske spild af frø, så- jord, tid, stress og ærgrelser.

Det lune forår udeblev. Det var koldt, regnfuldt og blæsende. Ikke ligefremt de bedste betingelser for små planter der kræver varme for at udvikle sig frem til en overdådig blomstring. Heldigvis blev det bedre, varmen kom og planterne voksede, men ifølge min kalender fra andre år med blomsterdyrkning i ’almindelig skala’ var vi 3-4 uger bagud. Sådan var det bare og ikke noget jeg kunne ændre på. Accept af forhold jeg ikke har indflydelse på er sundt for mig. Erkendelsen af at jeg ikke kan have kontrol over alt giver stof til eftertanke.

Fra midten af maj begyndte mine stauderne at blomstrer, og jeg kunne begynde at plukke og øve mig i at lave buketter. Det er nemt at plukke og sætte i vaser til privat forbrug, men at lave buketter som evt. skulle sælge er noget helt andet. Jeg havde brug for at lære. Hvordan sætter men en buket sammen, hvornår skulle de plukkes for at holde i vaser - og hvilke blomster havde lang holdbarhed? Jeg troede jeg vidste en masse, men måtte erkende at jeg faktisk ikke vidste så meget som jeg selv gik og troede. Man kan læse stabler af bøger, men den direkte erfaringen er det der giver mest.

Jeg fik en veninde, som er blomsterbinder, til at komme og lære mig nogle grundregler om sammensætningen af former og farver og teknikker omkring binding. Det var en rigtig god ting, for her fandt jeg ud af at jeg slet ikke vidste hvordan jeg skulle binde en flot buket. Jeg fik en masse tips og tricks, og lidt mere selvtillid omkring det jeg havde gang i. Jeg øvede mig og øvede mig, og øvelse gør mester selv om der er lang vej endnu.

Så var der det vigtigste. Kunder og afsætning, og hvad var prisen på buketter eller bundter med afskårne blomster! I maj måned havde jeg ikke nogen ide om hvem jeg skulle tilbyde mine fantastiske, bæredygtigt dyrkede blomster til! Jeg legede med, og afprøvede mange muligheder. Jeg rendte blomsterbutikker på dørene og forsøgte at sælge mit produkt. Mit koncept blev mødt med tilbageholdenhed og faktisk ingen interesse, de havde deres leverandøre, som de sagde. Min begejstring for bæredygtig blomsterdyrkning var og er ikke nået her til Fyn endnu, ser det ud til. Jeg ser det som et tegn på at jeg er lidt forud for det der bevæger sig, og blomster industrien er bagud, og helt sikkert også min uvidenhed om markedsføring af snitblomster. 

På et tidspunkt overvejede jeg at tage på torvet for at sælge, men jeg troede ikke rigtigt på den løsning, og for at være helt ærlig orkede jeg ikke at pakke bil og stå en hel formiddag for at sælge afskårne blomster, faktisk havde jeg nok at gøre med at vande, binde op, nippe og nurse alle blomster bedene.

Resten af beretningen kommer meget snart. 

kh. Susanne