Sider

1.3.11

Geranium 'Silver Cloak'

Det var med stor bedrøvelse jeg konstaterede at, min geranium ’Silver Cloak’ var afgået ved døden i vinteren 2010.
Hun var blandt de første af mine eksperimenter ud i såning af geranier. En del røg på plantemarkeder, andre blev byttet for geranier jeg ikke selv havde. Og så var der min egen.


Hun stod så flot i bedet med det grå-grønne løv og smukke blomster.Tre vintre overlevede hun – tre af de milde vel og mærke! Foråret 2010 var et sørgerligt gensyn – hun var simpelthen svedet væk af frosten. Underligt så ked af det man kan blive over en plantes forsvinden, for man kan jo altid så den igen!


Senere har jeg læst mig til at ’Silver Cloak’ ikke er vinterhårdfør. Det ville jeg gerne have vidst lidt før, men det havde nok ikke nyttet noget, for når hun først er plantet gør hun stor modstand imod at blive flyttet, da hun har pælerod.Det betyder samtidig at hun ikke kan deles. Hun får en lidt vilter og busket vækst, som jeg ind imellem klippede lidt i. Jeg har forsøgt at stiklingeformere hende, men det lykkes ikke for mig. Det har jeg planer om at eksperimentere med igen, med mindre nogen der læser dette fortæller mig at det ikke er muligt!


I år huskede jeg at bestille frø af ’Silver Cloak’ samtidig med det øvrige læs af frø jeg absolut måtte have. Det bliver skønt at få den ind i haven igen. Denne gang tror jeg den skal plantes i krukker, så den kan vinter opbevares. Jeg skal ikke igennem den traumatiske oplevelse igen J


YSusanne Irming

6 kommentarer:

  1. Jeg har ingen erfaring med nævnte frue - men smuk og yndig er hun :-)
    Ja, sjovt med de "følelser" man får for planterne! Håber du får held til en erstatning for hende :-)

    SvarSlet
  2. Det håber jeg også Susanne. Men den skal have 1-2 år inden den vokser sig 'til'.

    SvarSlet
  3. Åh hvor trist... den er ellers så smuk. Den såede jeg også engang, men den holdt nu ikke ret længe.

    SvarSlet
  4. Marlene; jeg kan forstå at jeg har været heldig med at 'hun' overlevede så længe!

    Faktisk går jeg lidt uden om planter som ikke er hårdføre, med mindre de virkelig har vundet mit hjerte :O)

    SvarSlet
  5. Kære Susanne.

    Jeg har give dig en Award. Begrundelsen for valget, kan du læse om på min blog.

    Ha' en dejlig dag :-)

    Kh - K

    SvarSlet
  6. Åhhh fru Bæk :O) tak skal du have. Jeg fik en i weekenden, men har endnu ikke fået sendt den videre. Men det kommer en af dagene :O)

    SvarSlet