Sider

7.1.18

Amaranthus som snitblomst. Helt sikkert - JA.

Jeg har en fornemmelse af at Amaranthus ikke er så udbredt i haven, hvis jeg kigger på statistikken i min Webshop over mest solgte frø. Hvis du kan lide at lave buketter er det en sommerblomst der er helt fantastisk som fyld, og den er også efterspurgt hos blomsterbindere. Som bladplante, inden den sætter ’blomster’ er den spiselig, og de unge stilke er sprøde og saftige. Det er en plante med masser af egenskaber.



De mange egenskaber Amaranthus besidder ud over det at bruge den som snitblomst, kan du læse HER

Amaranthus er nem at dyrke. Frøene er små og det er helt utroligt hvad sådan et lille frø kan præstere i groform. Jeg blev selv glædelig overrasket i 2017 over så meget afkast mine planter gav. Jeg har dyrket den i flere år, men ikke med samme formål som i 2017.



Amaranthus findes i flere udgaver. Med lange røde, koralfarvede eller grønne haler. Eller som opretstående ’fjerduske’ i farver fra vinrød til mørke bordeaux nuancer. Fælles for dem alle er at de er holdbare i vaser, og klædelige i næsten enhver buket.



Amaranthus er også en af de planter som klarede sig rigtigt godt i min skærehave i 2017. ’Greentail’ skulle dog have haft en opbinding, da halerne er hængende, og flere af mine fine haler lå på jorden og så kommer der jord på, og det er ikke så kønt et syn.



Alle sorterne kan tørres og bruges i dekorationer. Noget jeg er rigtig glad for her i de kolde måneder hvor der ingen blomster er i haven.

Amaranthus cruentus Hot Bisquits



Et par tips til dyrkning af Amaranthus:
Det er en god ide at nippe planterne når den første blomst, eller duskede hale viser sig for at få buskede planter med masser af forgrening og stilke. Høst til buketter kan ske på alle stadier, men den er smukkest inden den sætter støvdragere og bliver bestøvet af insekter. Og også helts inden den sætter frø, da den ellers vil drysse for meget.

Amaranthus cruentus Red Army



Næste sæson er der et par nye sorter af Amaranthus jeg skal teste. Dem kommer du sikkert til at høre mere om, når jeg har nogle erfaringer om dem, som jeg kan formidle videre. Frøene skulle gerne være på vej, og måske bliver de tilgængelige i shoppen i det tidlige forår - uden billeder desværre. Vi får se om jeg har mod til det, da jeg bedst kan lide at sælge frø jeg på forhånd selv har dyrket, og taget billeder af!

Amaranthus cruentus Chocolate



Forhåbentlig er du blevet inspireret til at dyrke Amaranthus i din have efter overstående beskrivelse. Hvis du laver buketter er det en sommerblomst du bare ikke skal gå glip af.

Kh. Susanne.

8 kommentarer:

  1. Jeg holder meget af den vinrøde amarant, jeg synes den giver et dejligt farvespil sammen med det grønne, men jeg bruger den ikke så meget i buketter, jeg nyder det meste i haven og laver næsten kun buketter til foræring til andre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er nemlig flot. Fuglene nyder godt af frøene, så det er fint bare at lade den passe sig selv :)

      Slet
  2. Du laver sådan nogle fine indlæg om sommerblomster, som sandt at sige ikke er min hovedinteresse; men billederne er så fine og fristende, og du krydrer indlæggene med nogle særdeles brugbare fif rundt omkring.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for ordene Marie. Måske bliver du fristet til også at have sommerblomster iblandt dine meget spændende stauder :)

      Slet
  3. Amarant er en skøn plante. Jeg har afprøvet forskellige varianter og ingen har skuffet mig.

    SvarSlet
  4. Nemlig Jette. Den kræver ikke så meget, og giver mere en man sådan lige forventer :)

    SvarSlet
  5. Hej Susanne!
    Det er meget inspirerende at læse dine indlæg omhandlende sommerblomster.Jeg kan godt lide at det bygger på dine egne erfaringer.Jeg vender helt sikker tilbage til dine indlæg,som jeg i nogle tilfælde kun flygtigt har læst.Håber du bliver ved med at “fyre guldkorn af”!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lise.
      Tak for dine fine ord :)
      Jeg har planer om at dele alle mine erfaringer omkring dyrkning af sommerblomster, og andet der går under 'gode til vaser' :)

      Slet